Hvad er et flexjob – og hvem kan få det?
Et flexjob er et job med særlige vilkår, som er beregnet til dig, der har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Det betyder, at du på grund af fysisk eller psykisk sygdom, skade eller handicap ikke kan arbejde på normale løn- og ansættelsesvilkår.
Det er kommunen, der vurderer om du er berettiget til et flexjob. De ser på, om alle relevante muligheder for at forbedre din arbejdsevne er prøvet af – for eksempel revalidering, behandling eller andre beskæftigelsestilbud. Først når disse muligheder er udtømt, kan du blive visiteret til flexjob.
Et praktisk eksempel: Mette har rygproblemer og kan ikke stå eller sidde i mere end et par timer ad gangen. Hun er blevet visiteret til flexjob og arbejder nu 15 timer om ugen som receptionist, hvor hun selv kan tilrettelægge sine pauser og skifter mellem at sidde og stå.
Flexjob regler i 2026 – hvad er nyt og hvad gælder stadig?
De grundlæggende flexjob regler har ikke ændret sig dramatisk fra 2025 til 2026, men der er fortsat vigtige forhold du skal kende til. Her er de centrale regler:
- Varig nedsat arbejdsevne: Din arbejdsevne skal være varigt og væsentligt nedsat. Midlertidig sygdom giver ikke ret til flexjob.
- Alle muligheder skal være forsøgt: Kommunen skal have vurderet, at ingen andre tilbud kan bringe dig i ordinær beskæftigelse.
- Du må ikke modtage førtidspension: Modtager du allerede førtidspension, kan du ikke få et flexjob.
- Fleksibiliteten aftales lokalt: Det er dig og din arbejdsgiver der aftaler de konkrete skånehensyn – det kan være færre timer, særlige pauser, hjemmearbejde eller lettere opgaver.
Sådan beregnes din løn i et flexjob
Lønnen i et flexjob er en af de ting, folk oftest har spørgsmål til. Reglerne er baseret på det såkaldte matchprincip, som blev indført i 2013 og stadig gælder i 2026.
Det fungerer sådan her:
- Du får løn fra din arbejdsgiver for det antal timer du faktisk arbejder – svarende til overenskomstens normale timeløn.
- Staten giver et tilskud til arbejdsgiveren, som kompenserer for den nedsatte arbejdsindsats. Tilskuddet udgør enten 1/3 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på området, afhængigt af din arbejdsevne.
- Derudover kan du som flexjobber have ret til flexløntilskud fra kommunen, hvis din løn fra arbejdsgiveren er lav.
Eksempel: Lars arbejder 20 timer om ugen i et flexjob og tjener 12.000 kr. om måneden fra sin arbejdsgiver. Fordi hans indkomst er under et bestemt loft, modtager han et flexløntilskud fra kommunen, så hans samlede månedlige indkomst kommer op på et rimeligt niveau.
Flexløntilskud – hvad er loftet i 2026?
Flexløntilskuddet fra kommunen er med til at sikre, at du har en rimelig indkomst, selv om du kun arbejder få timer. Tilskuddet aftrappes jo mere du tjener – du beholder altid en del af tilskuddet, men det reduceres i takt med din løn stiger.
Det maksimale flexløntilskud reguleres løbende, og du bør kontakte din kommune eller tjekke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside (STAR) for de præcise beløb gældende i 2026. Kommunen er din primære kontakt, når det handler om at beregne dit konkrete tilskud.
Hvad har du ret til som flexjobber?
Som ansat i et flexjob har du samme rettigheder som alle andre lønmodtagere på en lang række områder. Det betyder blandt andet:
- Ret til ferie og feriepenge
- Ret til sygeløn (hvis overenskomsten dækker dette)
- Ret til barselsorlov
- Medlemskab af fagforening og A-kasse
- Ret til at klage over din sag hos Ankestyrelsen, hvis du er uenig i kommunens afgørelse
Organisationen Danske Handicaporganisationer (DH) kan hjælpe dig, hvis du har brug for rådgivning om dine rettigheder, eller hvis du oplever at blive behandlet uretfærdigt i systemet.
Hvad sker der, hvis du ikke kan finde et flexjob?
Hvis du er visiteret til flexjob men endnu ikke har fundet et, modtager du ledighedsydelse fra kommunen. Ledighedsydelsen er en midlertidig ydelse, mens du er aktivt jobsøgende.
Kommunen er forpligtet til at hjælpe dig med at finde et flexjob, og du kan også selv henvende dig til virksomheder. Mange kommuner har særlige flexjob-koordinatorer, der kan støtte dig i processen.
Har du været ledig i mere end 18 måneder inden for 24 måneder, skal kommunen tilbyde dig et kommunalt flexjob – altså et job hos kommunen selv – hvis du ikke har fundet noget andet.
Praktiske råd: Sådan kommer du godt i gang
Hvis du overvejer at søge om flexjob eller allerede er i gang med processen, er her nogle konkrete råd:
- Kontakt din kommune tidligt: Book et møde med din sagsbehandler i jobcentret og spørg direkte om dine muligheder for flexjob.
- Dokumentér din situation: Sørg for at have lægeerklæringer og anden dokumentation klar, der beskriver din nedsatte arbejdsevne.
- Kend dine skånehensyn: Tænk over, hvad du konkret har brug for på en arbejdsplads – det gør det lettere at finde det rette job.
- Søg rådgivning: Fagforeninger, DH eller en handicapkonsulent kan hjælpe dig med at forstå dine rettigheder.
- Klag hvis du er uenig: Får du afslag, har du ret til at klage til Ankestyrelsen. Fristen er normalt fire uger fra afgørelsen.
Få hjælp til at forstå dine rettigheder
Flexjob reglerne kan til tider virke komplicerede, men du behøver ikke stå alene med dem. Din kommune, fagforening og organisationer som Danske Handicaporganisationer (DH) er gode steder at starte. Du kan også finde vejledning på borger.dk og på STAR’s hjemmeside.
Husk: Et flexjob er ikke en gunst – det er en ret, du er berettiget til, hvis betingelserne er opfyldt. Kend dine rettigheder og tøv ikke med at søge hjælp, hvis noget er uklart.