Hvad er reglerne for løn i et flexjob?
Hvis du har fået bevilget et flexjob, er du sikkert nysgerrig på, hvad du egentlig kommer til at tjene. Det er faktisk et område, mange finder forvirrende — og det er der god grund til, for reglerne er lidt anderledes end i et almindeligt job. Men bare rolig, vi gennemgår det hele på en måde, der er til at forstå.
I et flexjob er det arbejdsgiveren, der betaler dig løn for det arbejde, du rent faktisk udfører. Men fordi du arbejder færre timer eller med særlige skånehensyn, kan lønnen godt blive lavere end i et ordinært job. Det er her, staten træder ind og hjælper.
Sådan fungerer flexlønstilskuddet
Kommunen udbetaler det, der hedder et flexlønstilskud direkte til dig. Det er et fast beløb, som skal kompensere for den lønnedgang, du måske har, fordi du ikke kan arbejde fuld tid eller på fuld styrke.
Flexlønstilskuddet er i 2024 på op til 18.400 kr. om måneden (før skat). Men det beløb du faktisk får udbetalt, afhænger af, hvad du tjener hos din arbejdsgiver. Jo mere du tjener, jo mindre tilskud får du — og omvendt.
Et konkret eksempel
Forestil dig, at du arbejder 20 timer om ugen i et flexjob og tjener 12.000 kr. om måneden fra din arbejdsgiver. Kommunen vil så beregne, hvad du ville have tjent på fuld tid i samme stilling — lad os sige 24.000 kr. Forskellen er 12.000 kr., og du kan få op til halvdelen af denne forskel i tilskud, dog aldrig mere end loftet på 18.400 kr.
I praksis betyder det, at mange flexjobbere ender med en samlet månedlig indkomst, der giver en rimelig økonomi, selvom de ikke kan arbejde på normale vilkår.
Hvad siger overenskomsten?
Din løn i et flexjob skal følge den gældende overenskomst på din arbejdsplads — eller hvad der svarer til overenskomstmæssig løn, hvis der ikke er en overenskomst. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke må aflønne dig dårligere end dine kolleger, blot fordi du er i flexjob.
Du har med andre ord krav på samme timeløn som en ordinær ansat i samme stilling. Det er et vigtigt punkt, som desværre ikke alle arbejdsgivere er klar over — og som ikke alle flexjobbere ved, de kan kræve.
Hvad gør du, hvis lønnen er for lav?
Hvis du oplever, at din arbejdsgiver betaler dig mindre end overenskomstmæssigt, kan du kontakte din fagforening, som kan rådgive dig og eventuelt forhandle på dine vegne. Du kan også søge hjælp hos Danske Handicaporganisationer (DH), der har rådgivere med indsigt i netop disse regler.
Hvad tæller med i lønberegningen?
Når kommunen beregner dit tilskud, kigger de på din samlede løn fra arbejdsgiveren. Det inkluderer typisk:
- Grundløn
- Pensionsbidrag fra arbejdsgiveren
- Feriegodtgørelse
- Eventuelle tillæg, der er fast aftalt
Det er vigtigt at have styr på dette, fordi fejl i beregningen kan betyde, at du enten får for lidt eller for meget udbetalt. Hvis du er i tvivl, bør du bede din sagsbehandler i kommunen om en skriftlig gennemgang af beregningen.
Loft og bund — hvad er grænserne?
Der er både et loft og en bundgrænse for, hvad du kan modtage i flexlønstilskud:
- Loftet er som nævnt 18.400 kr. om måneden (2024). Tjener du rigtig godt hos din arbejdsgiver, vil tilskuddet blive reduceret tilsvarende — og kan falde helt bort.
- Bundgrænsen betyder, at du altid har ret til et minimumsbeløb i tilskud, selvom din løn fra arbejdsgiver er høj.
Reglerne justeres jævnligt, og det er en god idé at tjekke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) eller borger.dk for de senest opdaterede beløb.
Skat og flexlønstilskud
Flexlønstilskuddet er skattepligtigt — ligesom al anden indkomst i Danmark. Det bliver udbetalt af kommunen, og du skal selv sørge for, at dit skattekort er indrettet korrekt, så du ikke får en ubehagelig regning ved årets udgang.
Et godt råd er at kontakte Skattestyrelsen eller bruge deres selvbetjening på skat.dk for at sikre, at din forskudsopgørelse matcher din forventede indkomst. Det gælder både lønnen fra din arbejdsgiver og tilskuddet fra kommunen.
Praktiske råd til dig i flexjob
- Gem alle breve fra kommunen om dit tilskud, så du kan holde øje med beregningerne.
- Tjek din lønseddel og sammenlign med dine kollegers timeløn — du har ret til det samme.
- Kontakt kommunen, hvis din arbejdstid eller løn ændrer sig, da det kan påvirke dit tilskud.
- Brug din fagforening — de kender overenskomsterne og kan sikre, at du får det, du har krav på.
- Klag, hvis du er uenig — du kan altid klage over kommunens afgørelser til Ankestyrelsen.
Hvornår bør du søge hjælp?
Systemet omkring flexjob og løn kan godt virke uoverskueligt, og det er helt normalt at have spørgsmål. Du behøver ikke stå alene med det. Ud over din kommune og fagforening kan organisationer som Danske Handicaporganisationer (DH) og DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) give dig gratis, uvildig rådgivning om dine rettigheder.
Husk: Du har ret til at forstå din egen sag — og til at få forklaret reglerne på en måde, du kan bruge i praksis.