Hvad sker der med dit fleksjob, når du bliver syg?

Mange der arbejder i fleksjob, er i forvejen ramt af en varig nedsat arbejdsevne. Så hvad sker der egentlig, hvis du oven i købet bliver syg? Det er et spørgsmål, rigtig mange fleksjobbere stiller sig selv — og svaret er heldigvis mere overskueligt, end det lyder.

I denne artikel gennemgår vi reglerne på en måde, der giver mening i hverdagen. Vi ser på, hvad du har ret til, hvem du skal kontakte, og hvad du skal gøre, hvis du bliver langtidssyg i dit fleksjob.

Hvem betaler din løn, når du er syg?

Når du er ansat i et fleksjob og bliver syg, fungerer reglerne på samme måde som for andre lønmodtagere — dog med en vigtig forskel.

Som fleksjobansat modtager du løn fra din arbejdsgiver, mens du er syg — forudsat at du har ret til løn under sygdom ifølge din ansættelseskontrakt eller overenskomst. Det gælder for de første 30 dages sygdom.

Efter 30 dage kan din arbejdsgiver søge om sygedagpengerefusion fra kommunen. Det er altså kommunen, der finansierer en del af udgiften for arbejdsgiveren — præcis som det gælder for alle andre lønmodtagere.

Har du ikke ret til løn under sygdom, kan du i stedet søge sygedagpenge direkte hos din kommune fra første sygedag.

Fleksløntilskuddet — hvad sker der med det?

En vigtig detalje ved fleksjob er det såkaldte fleksløntilskud, som kommunen udbetaler til dig som supplement til din løn. Men hvad sker der med dette tilskud, når du er syg?

Her er svaret lidt forskelligt afhængigt af situationen:

  • Hvis du får løn under sygdom: Du modtager stadig din sædvanlige løn, og kommunen fortsætter typisk med at udbetale fleksløntilskuddet i en periode.
  • Hvis du ikke har løn under sygdom: Du skal ansøge om sygedagpenge, og fleksløntilskuddet stopper. Sygedagpengene træder i stedet for.

Det kan godt være forvirrende, og netop derfor anbefaler vi, at du kontakter din kommune hurtigst muligt, når du melder dig syg. De kan give dig et klart svar på din specifikke situation.

Hvornår skal du melde dig syg — og til hvem?

Reglerne for sygemelding i et fleksjob er de samme som for alle andre ansatte. Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver på første sygedag — og det bør du gøre, så snart du ved, at du ikke kan møde på arbejde.

Din arbejdsgiver har efterfølgende pligt til at anmelde dit sygefravær til kommunen, hvis fraværet strækker sig ud over 30 dage. Men du kan med fordel selv holde øje med forløbet og tage kontakt til din sagsbehandler i kommunen, hvis du er i tvivl om, hvad der sker med dine ydelser.

Praktisk råd

Notér datoen for din sygemelding og gem eventuelle beskeder eller dokumenter fra din arbejdsgiver. Det kan blive vigtigt, hvis der opstår tvivl om din sag senere.

Langtidssygdom i fleksjob — hvad nu?

Hvis du er syg i længere tid, vil din kommune typisk indkalde dig til en opfølgningssamtale. Det sker som regel inden for de første otte uger af dit sygefravær. Formålet er at vurdere, hvordan det går, og om der er behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdet.

Som fleksjobansat er du i en særlig situation, fordi du allerede er vurderet til at have en varig nedsat arbejdsevne. Kommunen skal derfor være opmærksom på ikke at presse dig unødigt — din helbredssituation er i forvejen skrøbelig.

Hvis din sygdom er relateret til det samme handicap eller den samme funktionsnedsættelse, der ligger til grund for dit fleksjob, kan det have betydning for, hvordan din sag håndteres. Her er det en god idé at tale åbent med din sagsbehandler om sammenhængen.

Kan du miste dit fleksjob på grund af sygdom?

Det korte svar er ja — men det er ikke nemt, og der er regler, der beskytter dig.

Funktionærloven og overenskomster giver i mange tilfælde en vis beskyttelse mod fyring under sygdom. Derudover er det vigtigt at vide, at din arbejdsgiver ikke kan fyre dig alene på grund af dit handicap — det ville være i strid med forskelsbehandlingsloven.

Hvis du er bekymret for, om din stilling er truet, kan du søge rådgivning hos:

  • Din fagforening — de kan gennemgå din ansættelseskontrakt og rådgive om dine rettigheder.
  • Dansk Handicap Forbund (DHF) eller Danske Handicaporganisationer (DH) — de tilbyder rådgivning til mennesker med handicap i arbejdslivet.
  • Kommunen — din sagsbehandler kan hjælpe med at afklare, hvad der sker med dit fleksjob, hvis du ikke kan vende tilbage.

Hvad hvis du slet ikke kan vende tilbage til dit fleksjob?

I nogle tilfælde er sygdommen så alvorlig, at en tilbagevenden til fleksjobbet ikke er mulig. Her kan kommunen begynde at vurdere, om du er berettiget til førtidspension.

Det er dog en beslutning, der kræver en grundig udredning, og du har ret til at blive hørt undervejs. Kommunen må ikke bare beslutte sig for førtidspension uden at involvere dig aktivt i processen.

Hvis du er uenig i kommunens beslutning — uanset om det handler om sygedagpenge, fleksløntilskud eller andet — kan du klage til Ankestyrelsen. Det er din ret, og du behøver ikke stå alene med det.

Kort opsummering: De vigtigste regler

  • Meld dig syg til din arbejdsgiver på første sygedag.
  • Din arbejdsgiver kan søge sygedagpengerefusion efter 30 dages sygdom.
  • Fleksløntilskuddet kan påvirkes af sygdom — kontakt din kommune for at få afklaret din situation.
  • Kommunen skal følge op på dit sygefravær inden for otte uger.
  • Du er beskyttet mod fyring på grund af handicap — søg rådgivning, hvis du er bekymret.
  • Du kan klage til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i en afgørelse.

Sygdom i et fleksjob kan føles overvældende — men du er ikke alene, og der er hjælp at hente. Kontakt din kommune, din fagforening eller en af de relevante handicaporganisationer, hvis du er i tvivl om dine rettigheder.

Videre til værktøjslinje