Hvad er kravene til en BPA ordning?
Hvis du har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan du have ret til en BPA ordning – det vil sige Borgerstyret Personlig Assistance. Men hvad kræver det egentlig at få en sådan ordning? Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv, og svaret er heldigvis mere overskueligt, end det lyder.
I denne artikel gennemgår vi de vigtigste krav til BPA ordningen, så du ved, hvad du kan forvente, og hvad du selv skal bidrage med.
De grundlæggende lovmæssige krav
BPA ordningen er reguleret i Servicelovens § 96. Det betyder, at det er din kommune, der vurderer, om du opfylder kravene – men der er nogle grundlæggende betingelser, som altid gælder:
- Du skal have en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
- Du skal have et massivt behov for hjælp – typisk minimum 20 timer om ugen
- Du skal kunne fungere som arbejdsleder for dine hjælpere
- Du skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen i hverdagen
Det er altså ikke nok at have en diagnose. Det afgørende er, hvilke konsekvenser din funktionsnedsættelse har for din hverdag, og om du er i stand til at styre hjælpen selv.
Hvad betyder det at være arbejdsleder?
Et af de mest centrale krav til BPA ordningen er, at du skal kunne agere som arbejdsleder. Det lyder måske kompliceret, men i praksis handler det om, at du kan:
- Beslutte hvornår og hvordan du vil have hjælp
- Instruere dine hjælpere i, hvad de skal gøre
- Tage ansvar for den daglige tilrettelæggelse af din hjælp
Du behøver ikke selv at stå for lønadministration og papirarbejdet. Det kan du overlade til en arbejdsgiver, som kan være en nærtstående person, en forening eller en privat virksomhed. Kommunen er med til at finde en løsning, der passer til din situation.
Eksempel: Mette er lam fra halsen og ned. Hun kan ikke løfte en finger, men hun kan tale og lede sine hjælpere præcis i, hvad de skal gøre og hvornår. Hun opfylder kravet om at være arbejdsleder – og har haft BPA ordning i mange år.
Hvad kigger kommunen på i vurderingen?
Når du ansøger om BPA ordningen, laver kommunen en helhedsvurdering af din situation. De ser typisk på:
- Din funktionsnedsættelse og dens varighed
- Omfanget af dit hjælpebehov (antal timer)
- Dine evner som arbejdsleder
- Din boligsituation og hverdag
- Om andre ydelser kan dække dit behov
Det er vigtigt, at du er godt forberedt, når kommunen kommer på besøg eller inviterer til et møde. Hav gerne konkrete eksempler klar på, hvad du ikke kan klare selv, og hvornår du har brug for hjælp.
Timekravet – hvor meget hjælp skal du have brug for?
Der er ikke et fast minimumskrav i loven om antal timer, men i praksis kræver kommunerne ofte, at du har behov for mindst 20 timer om ugen. Nogle kommuner sætter grænsen endnu højere.
Behovet skal være varieret – det vil sige hjælp til mange forskellige opgaver som personlig pleje, praktiske gøremål, sociale aktiviteter og ledsagelse. Har du kun brug for hjælp til én type opgave, vil kommunen ofte pege på en anden ydelse end BPA.
Hvem kan hjælpe dig med ansøgningen?
Det kan godt føles overvældende at navigere i kravene til BPA ordningen – men du behøver ikke gøre det alene. Flere organisationer kan hjælpe dig:
- Danske Handicaporganisationer (DH) – kan rådgive om dine rettigheder og hjælpe med at forstå reglerne
- Socialstyrelsen – har vejledninger og information om BPA på deres hjemmeside
- Hjælp til BPA-foreninger som f.eks. LOBPA og MySupport – specialiseret vejledning til BPA-brugere
- Din kommunes handicapkonsulent – mange kommuner har en dedikeret kontaktperson til BPA
Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, har du ret til at klage til Ankestyrelsen. Det er vigtigt, at du husker at klage inden for klagefristen på fire uger.
Hvad sker der, hvis du ikke selv kan være arbejdsleder?
Nogle borgere har behov for massiv hjælp, men kan ikke selv fungere som arbejdsleder – for eksempel på grund af kognitiv funktionsnedsættelse. I disse tilfælde kan der søges om hjælp via Servicelovens § 95 i stedet, hvor en nærtstående person kan tage arbejdslederrollen.
Det er altså ikke nødvendigvis enden på mulighederne, selvom du ikke opfylder alle kravene til § 96.
Praktiske råd til dig, der overvejer at søge
- Dokumentér dit behov grundigt – lav gerne en dagbog over, hvilken hjælp du har brug for i en uge
- Søg rådgivning tidligt – kontakt DH eller en BPA-organisation, inden du sender ansøgningen
- Tag en bisidder med til møder med kommunen – det kan være en ven, et familiemedlem eller en organisationsrepræsentant
- Klag, hvis du er uenig – kommuner laver fejl, og Ankestyrelsen omgør mange afgørelser
Opsummering: Opfylder du kravene til BPA?
Kravene til BPA ordningen handler ikke om din diagnose, men om dit funktionsniveau og din evne til at lede din hjælp. Kort sagt skal du:
- Have en varig og betydelig funktionsnedsættelse
- Have et stort og varieret hjælpebehov
- Kunne fungere som arbejdsleder for dine hjælpere
Hvis du er i tvivl, om du opfylder kravene, er det altid en god idé at søge alligevel. Kommunen har pligt til at vurdere din sag og vejlede dig videre – og du har ret til at få en begrundet afgørelse.