Hvad er et flexjob – og hvem kan få det?
Et flexjob er en særlig ansættelsesform, der er skabt til dig, som ikke kan arbejde på normale vilkår på grund af varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Det kan for eksempel skyldes en kronisk sygdom, et handicap eller følger efter en ulykke.
For at komme i betragtning til et flexjob skal din arbejdsevne være varigt nedsat – altså ikke bare midlertidigt. Det er din kommune, der vurderer, om du opfylder betingelserne. Kommunen kigger på, om alle relevante tilbud som behandling, genoptræning og ordinære job er afprøvet først.
Er du under 40 år, er der særlige regler. Her vil kommunen som udgangspunkt forsøge andre løsninger, inden de bevilger et flexjob. Er du 40 år eller derover, er processen lidt mere direkte.
Flexjob regler 2026 – hvad er nyt og hvad gælder stadig?
De grundlæggende flexjob regler er ikke ændret dramatisk frem mod 2026, men der er justeringer i satser og administrativ praksis, som det er vigtigt at kende til. Her er de vigtigste punkter:
- Løn efter faktiske timer: I et flexjob får du løn for de timer, du rent faktisk arbejder. Du kan arbejde helt ned til få timer om ugen.
- Flexløntilskud fra kommunen: Ud over din løn fra arbejdsgiveren udbetaler kommunen et flexløntilskud. Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor mange timer du arbejder og din løn.
- Loft over samlet indkomst: Den samlede indkomst – løn plus tilskud – må ikke overstige lønnen for en fuldtidsansat i samme stilling. Det sikrer, at ordningen ikke misbruges.
- Arbejdsgiver får refusion: Din arbejdsgiver betaler kun for de timer, du arbejder. Staten refunderer en del via kommunen, hvilket gør det attraktivt for virksomheder at ansætte i flexjob.
Flexløntilskuddets størrelse i 2026
Flexløntilskuddet reguleres løbende og er i 2026 opdelt i tre niveauer afhængigt af din arbejdstid set i forhold til fuld tid:
- Arbejder du under en tredjedel af fuld tid, får du det højeste tilskud.
- Arbejder du mellem en tredjedel og to tredjedele, får du et mellemtilskud.
- Arbejder du mere end to tredjedele af fuld tid, får du det laveste tilskud.
De præcise kronebeløb opdateres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og din kommune kan oplyse de aktuelle satser for 2026. Du kan også finde opdaterede tal på borger.dk.
Sådan søger du om flexjob – trin for trin
Det kan virke uoverskueligt at søge om flexjob, men processen er faktisk ret struktureret. Her er de vigtigste skridt:
- Kontakt din kommune: Det hele starter i jobcenteret i din kommune. Book et møde og forklar din situation. Tag lægedokumentation med.
- Ressourceforløb eller direkte vurdering: Nogle borgere skal igennem et ressourceforløb først. Andre kan gå direkte til en vurdering af arbejdsevnen.
- Rehabiliteringsteamet vurderer din sag: Et tværfagligt team – med repræsentanter fra kommunen, sundhedsvæsenet og eventuelt andre fagområder – gennemgår din sag og kommer med en indstilling.
- Kommunen træffer afgørelse: Ud fra rehabiliteringsteamets indstilling beslutter kommunen, om du er berettiget til flexjob.
- Find et job: Når du er godkendt, skal du selv – eventuelt med hjælp fra jobcenteret – finde en virksomhed, der vil ansætte dig i flexjob.
Hvad sker der, hvis du ikke kan finde et flexjob?
Hvis du er visiteret til flexjob, men ikke kan finde en arbejdsgiver, har du ret til ledighedsydelse. Det er en ydelse, der udbetales, mens du er aktivt jobsøgende. Ledighedsydelsen svarer til en procentdel af dagpengemaksimum og kan udbetales i op til 18 måneder ad gangen.
Det er vigtigt, at du forbliver aktiv i jobsøgningen og holder løbende kontakt med dit jobcenter – ellers risikerer du at miste ydelsen.
Dine rettigheder og klagemuligheder
Føler du, at din kommune har truffet en forkert afgørelse – for eksempel at du ikke er berettiget til flexjob, eller at dit tilskud er beregnet forkert – har du ret til at klage.
- Klag til kommunen først: Start med at bede om en genvurdering i din egen kommune.
- Ankestyrelsen: Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, kan du klage til Ankestyrelsen, som er den øverste klageinstans på området.
- Få hjælp udefra: Organisationer som Dansk Handicap Forbund (DHF) og Danske Handicaporganisationer (DH) kan rådgive dig og i visse tilfælde hjælpe dig med at formulere din klage.
Praktiske råd til dig, der overvejer flexjob
Her er nogle konkrete råd, der kan gøre processen lettere for dig:
- Dokumentér alt: Sørg for at have lægeerklæringer, specialistvurderinger og tidligere behandlingsforløb samlet, inden du møder op i kommunen.
- Tag en bisidder med: Du har ret til at have en bisidder med til møder i kommunen – det kan være en ven, et familiemedlem eller en repræsentant fra en interesseorganisation.
- Vær specifik om dine begrænsninger: Forklar præcist, hvad du kan og ikke kan – undgå vage beskrivelser. Jo mere konkret, desto bedre grundlag for vurderingen.
- Brug borger.dk: Her finder du opdaterede informationer om regler, satser og blanketter til ansøgning om flexjob.
- Spørg jobcenteret om virksomhedsservice: Mange jobcentre har medarbejdere, der aktivt hjælper med at finde egnede virksomheder til flexjob.
Afsluttende tanker
Et flexjob kan være en rigtig god løsning, hvis du gerne vil arbejde, men ikke kan klare et ordinært job. Med de rette regler og den rette støtte kan du bidrage på arbejdsmarkedet på dine egne præmisser. Flexjob regler 2026 bygger på det samme solide fundament som tidligere år, men det er altid en god idé at holde sig opdateret – for eksempel via borger.dk eller ved at kontakte din kommune direkte.
Husk: Du er ikke alene i processen. Både kommunen, jobcenteret og frivillige organisationer er der for at hjælpe dig på vej.