BPA ordning og job – hvad hænger sammen?
Hvis du har en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du have ret til en BPA ordning – borgerstyret personlig assistance. Men hvad betyder det egentlig for din mulighed for at arbejde, studere eller have et aktivt hverdagsliv?
Mange tror fejlagtigt, at en BPA kun handler om hjælp i hjemmet. Men ordningen er meget bredere end som så. Den kan nemlig også støtte dig, når du er på arbejde, tager på kursus eller deltager i samfundslivet på lige fod med andre.
Hvad er en BPA ordning?
En BPA ordning er en støtteordning efter servicelovens § 96. Den giver dig som borger mulighed for selv at ansætte og lede dine personlige hjælpere. Du bliver med andre ord arbejdsgiver for dine egne hjælpere – eller du kan overføre arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.
Formålet er, at du skal have størst mulig indflydelse på dit eget liv. Det gælder også på jobfronten.
Kan min BPA hjælper følge med på arbejde?
Ja – det kan de i mange tilfælde. Din personlige hjælper kan ledsage dig til og fra arbejde og hjælpe dig med praktiske opgaver i løbet af arbejdsdagen, som du ikke selv kan klare på grund af din funktionsnedsættelse.
Det er vigtigt at forstå, at hjælperen ikke udfører dit arbejde for dig. De støtter dig i at udføre det selv. Det kan for eksempel betyde:
- At hjælpe dig med at skifte stilling eller bevæge dig rundt på arbejdspladsen
- At assistere med toiletbesøg eller personlig pleje i arbejdstiden
- At hjælpe dig med at betjene computer eller hjælpemidler
- At ledsage dig til møder eller arrangementer i arbejdsregi
Det er din kommune, der vurderer, hvor mange timer du har behov for hjælp – også i forbindelse med arbejde.
Hvem har ansvaret som arbejdsgiver?
Som BPA-modtager har du som udgangspunkt arbejdsgiveransvaret for dine hjælpere. Det betyder, at du skal stå for ansættelse, vagtplaner, løn og andre arbejdsgiverforpligtelser.
Det kan virke overvældende – især hvis du samtidig er i job. Heldigvis kan du vælge at overføre arbejdsgiveransvaret til:
- En nærtstående person, fx en ægtefælle eller forælder
- En handicaporganisation, fx Handicap Danmark eller en brugerorganisation
- En privat servicevirksomhed, der specialiserer sig i BPA
Organisationen DH (Danske Handicaporganisationer) kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til din situation.
Praktisk eksempel: Marie og hendes BPA på jobbet
Marie er 34 år og har en muskelsvind-diagnose. Hun arbejder 25 timer om ugen som grafiker og har en BPA ordning, der dækker hendes behov for personlig assistance i løbet af arbejdsdagen.
Hendes hjælper møder ind en time efter Marie ankommer til kontoret og sørger for, at Marie kan komme på toilettet, spise frokost og bevæge sig til mødelokalet. Hjælperen blander sig ikke i selve arbejdet – det er udelukkende Maries faglige ansvar.
Maries arbejdsgiver har tilpasset hendes arbejdsplads med de rette hjælpemidler via Jobcentret, mens kommunen finansierer BPA-timerne i arbejdstiden.
Samarbejdet med kommunen og jobcentret
Når du både har en BPA ordning og er i arbejde – eller ønsker at komme det – er det vigtigt, at din kommune og dit jobcenter spiller godt sammen. Desværre sker det ikke altid af sig selv.
Her er nogle konkrete råd:
- Bed om et koordineret møde med både din sagsbehandler i socialforvaltningen og en rådgiver i jobcentret, så alle parter kender din situation.
- Dokumentér dit behov – skriv ned, hvilke opgaver du har brug for hjælp til på arbejdspladsen, og hvornår på dagen.
- Søg om fleksjob eller andre støtteordninger hvis det er relevant – BPA kan sagtens kombineres med fx fleksjob eller revalidering.
- Kontakt Ankestyrelsen hvis du oplever, at kommunen afslår din ansøgning uden en god begrundelse – du har ret til at klage.
Hvad siger loven?
Borgerstyret personlig assistance er reguleret i Servicelovens § 96. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp, hvis du opfylder betingelserne. Du skal have et massivt og sammensat behov for hjælp, og du skal selv – eller med hjælp fra en nærtstående – kunne fungere som arbejdsgiver.
Socialstyrelsen har udgivet vejledninger om BPA, som kommunerne er forpligtet til at følge. Hvis du oplever, at din kommune ikke overholder reglerne, kan du klage til Ankestyrelsen.
Få hjælp og rådgivning
Du behøver ikke stå alene med spørgsmål om din BPA ordning i forbindelse med job. Der er flere steder, du kan henvende dig:
- DH – Danske Handicaporganisationer tilbyder rådgivning og vejledning om dine rettigheder
- LOBPA er en landsdækkende organisation, der hjælper BPA-brugere med arbejdsgiveropgaver
- Din kommunes socialforvaltning – bed om en ny vurdering hvis dit behov har ændret sig
- Ankestyrelsen – hvis du vil klage over en afgørelse
Kort opsummering
En BPA ordning og et aktivt arbejdsliv kan sagtens gå hånd i hånd. Det kræver lidt planlægning og et godt samarbejde med kommunen – men det er fuldt muligt. Du har ret til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv, og BPA ordningen er et vigtigt redskab til netop det.
Har du spørgsmål om din specifikke situation, så anbefaler vi, at du kontakter din kommune eller en af de organisationer, der specialiserer sig i BPA-ordninger.