BPA ordning løn – hvad skal du vide?

Har du en BPA ordning, er du selv med til at ansætte og lede dine personlige hjælpere. Det betyder også, at du som arbejdsgiver skal forholde dig til løn. Men hvad tjener en BPA hjælper egentlig? Og hvem bestemmer lønnen? Det kigger vi nærmere på her.

BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance og er reguleret i Servicelovens § 96. Ordningen giver dig som borger med betydelig og varig nedsat funktionsevne mulighed for at have indflydelse på din egen hverdag – herunder hvem du ansætter som hjælper, og hvordan arbejdet tilrettelægges.

Hvem bestemmer lønnen i en BPA ordning?

Det korte svar er: det gør du – men inden for nogle rammer. Kommunen beregner et tilskud til dig baseret på dine behov, og det er dette tilskud, der danner rammen for, hvad du kan udbetale i løn til dine hjælpere.

Mange kommuner tager udgangspunkt i gældende overenskomster, typisk Social- og Sundhedsoverenskomsten (SOSU-overenskomsten), når de fastsætter tilskuddet. Det betyder, at lønnen til dine hjælpere typisk ligger i nærheden af, hvad en social- og sundhedshjælper eller -assistent ville tjene.

Konkret vil en ny hjælper uden erfaring typisk starte på en løn i niveauet 150-175 kr. i timen, mens en mere erfaren hjælper eller én med relevant uddannelse kan ligge højere. Hertil kommer tillæg for aften-, weekend- og nattevagter.

Overenskomst eller individuel aftale?

Her er det vigtigt at kende forskel på to situationer:

  • Du er selv arbejdsgiver: Du ansætter hjælperne direkte og har ansvar for løn, ferie, sygdom og alt det praktiske. Her kan du lave individuelle aftaler, men du skal holde dig inden for det tilskud kommunen giver.
  • Du bruger en arbejdsgiverforening eller privat leverandør: Mange borgere med BPA vælger at overføre arbejdsgiveransvaret til en organisation som fx Dansk Handicap Forbunds arbejdsgiverservice eller en privat leverandør. Her vil lønnen typisk følge en overenskomst.

Hvis du er usikker på, hvilken model der passer dig bedst, kan Socialstyrelsen og Danske Handicaporganisationer (DH) hjælpe med vejledning. Du kan også kontakte din kommune og bede dem forklare, hvad tilskuddet konkret dækker.

Hvad er inkluderet i lønpakken?

Løn er ikke det eneste, du skal tænke på som arbejdsgiver i en BPA ordning. Tilskuddet fra kommunen skal dække en hel pakke af udgifter, som typisk inkluderer:

  • Grundløn til hjælperne
  • Pensionsbidrag (typisk 12-15% oven i lønnen)
  • Feriegodtgørelse
  • Arbejdsmarkedsbidrag og ATP
  • Løn under sygdom
  • Eventuelle tillæg for ubekvemme arbejdstider
  • Vikardækning ved sygdom

Det er altså ikke nok at se på timelønnen alene. En hjælper der tjener 165 kr. i timen, koster dig som arbejdsgiver reelt 190-210 kr. pr. time, når alle udgifter er lagt oven i. Sørg for at have styr på dette, så du ikke løber tør for midler sidst på måneden.

Praktiske råd til dig som BPA arbejdsgiver

Det kan virke overvældende at stå med arbejdsgiveransvaret. Her er nogle konkrete råd, der kan gøre det nemmere:

  • Brug en lønservice: Mange BPA-brugere benytter sig af en ekstern lønservice, som håndterer lønsedler, indberetning til SKAT og beregning af tillæg. Det sparer dig for meget administrativt arbejde.
  • Sæt løn fast fra starten: Lav en tydelig ansættelseskontrakt med din hjælper, der specificerer løn, arbejdstider og vilkår. Det beskytter jer begge.
  • Kend dit tilskudsbudget: Bed kommunen om en detaljeret oversigt over, hvad tilskuddet dækker. Du har ret til at vide, hvad der er sat af til løn, pension, administration osv.
  • Stil krav til kommunen: Hvis du oplever, at tilskuddet ikke er tilstrækkeligt til at betale en rimelig løn og tiltrække kvalificerede hjælpere, kan du klage. Ankestyrelsen behandler klager over kommunale afgørelser om BPA.

Hvad sker der, hvis tilskuddet ikke slår til?

Det sker desværre, at borgere oplever, at kommunens tilskud er beregnet for lavt. Måske har kommunen ikke taget højde for alle dine behov, eller måske er lønningerne steget siden sidst tilskuddet blev beregnet.

I sådan en situation er det vigtigt, at du handler:

  • Kontakt kommunen og anmod om en revurdering af dit tilskud
  • Dokumentér dine faktiske udgifter til løn og administration
  • Søg rådgivning hos Danske Handicaporganisationer (DH) eller en handicaporganisation der kender dit område
  • Klage til Ankestyrelsen, hvis kommunen afviser din anmodning

Du er ikke alene i dette – og du har rettigheder. En BPA ordning skal give dig et selvstændigt og værdigt liv, og det kræver, at du kan tiltrække og fastholde dygtige hjælpere med en ordentlig løn.

Kort opsummering

BPA ordning løn handler i bund og grund om, at dine hjælpere skal have en fair og konkurrencedygtig løn, så du kan rekruttere de rigtige mennesker til at hjælpe dig i hverdagen. Som arbejdsgiver har du et ansvar – men du har også rettigheder. Kommunen skal give dig et tilskud, der reelt dækker dine udgifter, og du kan altid søge hjælp og vejledning, hvis noget er uklart.

Brug de organisationer og myndigheder, der er til for dig. Det er din ordning, og du fortjener at have den bedste hjælp til at få den til at fungere.

Videre til værktøjslinje