Hvad er et fleksjob?

Et fleksjob er en særlig ansættelsesform for dig, der har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne på grund af sygdom eller handicap. Idéen er, at du stadig kan bidrage på arbejdsmarkedet – bare på de vilkår, der passer til din situation. Det kan betyde færre timer, særlige arbejdsopgaver eller andre tilpasninger.

Fleksjob er ikke en hvilepude, men derimod en reel arbejdsplads, hvor du er ansat på overenskomstmæssige vilkår. Det er kommunen, der visiterer dig til ordningen, og det er arbejdsgiveren, der ansætter dig – mens staten betaler en del af lønnen som tilskud til arbejdsgiveren.

Hvem kan få et fleksjob i 2025?

For at komme i betragtning til et fleksjob skal du opfylde en række betingelser. Det er din kommune, der vurderer, om du er berettiget. De vigtigste krav er:

• Du skal have en varigt nedsat arbejdsevne – altså ikke noget midlertidigt.
• Din arbejdsevne skal være så nedsat, at du ikke kan varetage et job på normale vilkår – heller ikke efter revalidering eller andre støtteforanstaltninger.
• Du må ikke modtage førtidspension.
• Du skal som udgangspunkt have opbrugt mulighederne for at arbejde på ordinære vilkår.

Er du i tvivl om, om du opfylder kravene, kan du kontakte din kommunale jobcenter eller få hjælp hos en patientforening eller Danske Handicaporganisationer (DH), som kan rådgive dig om dine muligheder.

Sådan beregnes løn og tilskud i 2025

Lønreglerne for fleksjob kan virke komplicerede, men grundprincippet er ret enkelt: Du får løn for det arbejde, du faktisk udfører, og staten betaler et tilskud til din arbejdsgiver for resten.

Løn efter faktisk arbejde

Din løn beregnes ud fra den overenskomst eller det lønniveau, der gælder på din arbejdsplads. Hvis du for eksempel normalt ville tjene 35.000 kr. om måneden i fuld tid, men kun arbejder 15 timer om ugen i stedet for 37, så får du løn svarende til 15 timer.

Fleksydelse og ledighedsydelse

Er du visiteret til fleksjob, men endnu ikke fundet en arbejdsplads, kan du have ret til ledighedsydelse. Denne ydelse er beregnet til at dække dig i den periode, du søger et fleksjob. Ydelsen udgør som udgangspunkt 89 % af dagpengemaksimum. Kontakt din kommune for at høre, hvad du konkret kan modtage.

Tilskud til arbejdsgiveren

Staten betaler et tilskud til din arbejdsgiver svarende til den mindsteløn, der er aftalt overenskomstmæssigt – dog maksimalt halvdelen af lønnen. Det gør det billigere for virksomheder at ansætte folk i fleksjob, og det er netop pointen: at gøre dig attraktiv på arbejdsmarkedet på trods af din nedsatte arbejdsevne.

Hvor mange timer må man arbejde i fleksjob?

Der er ikke et fast timetal for fleksjob. Det aftales individuelt mellem dig og din arbejdsgiver ud fra din funktionsevne. Nogle arbejder 8 timer om ugen, andre 30. Det vigtige er, at timetal og arbejdsbetingelser matcher din faktiske formåen.

Et konkret eksempel: Maria har rygproblemer og kan ikke sidde ned i mere end to timer ad gangen. Hun er ansat i fleksjob som administrativ medhjælper og arbejder 15 timer om ugen fordelt på korte arbejdsblokke med pauser imellem. Hendes arbejdsgiver har tilrettelagt hendes opgaver, så hun kan veksle mellem at sidde og stå.

Kan man miste sit fleksjob?

Ja, i visse situationer kan du miste retten til fleksjob. Det sker typisk, hvis:

• Din arbejdsevne forbedres markant, så du kan varetage et ordinært job.
• Du modtager førtidspension.
• Du ikke længere opfylder betingelserne for ordningen.

Kommunen skal løbende følge op på din sag – som regel hvert femte år. Her vurderer de, om du stadig opfylder kriterierne. Du har ret til at blive hørt i denne proces, og du kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, hvis du er uenig.

Fleksjob i den private og den offentlige sektor

Fleksjob findes både i private virksomheder og i offentlige institutioner. Det kan for eksempel være i en dagligvarebutik, på et plejehjem, i en skole eller på et kontor. Arbejdsgiveren skal være villig til at ansætte dig og tilpasse arbejdsopgaverne til din situation.

Hvis du drømmer om at arbejde et bestemt sted, men er usikker på, om de kender til fleksjobordningen, kan dit jobcenter hjælpe med at tage kontakt og forklare reglerne til potentielle arbejdsgivere.

Praktiske råd til dig, der overvejer fleksjob

• Start med jobcentret: Book et møde med din kommune og bed om en afklaring af din arbejdsevne. Det er det første skridt.
• Få hjælp udefra: Organisationer som Danske Handicaporganisationer (DH) eller din fagforening kan hjælpe dig med at forstå reglerne og dine rettigheder.
• Vær åben over for virksomheder: Mange arbejdsgivere kender ikke ordningen godt nok. Vær klar til at forklare, hvad et fleksjob indebærer for dem.
• Dokumentér din situation: Sørg for at have lægeerklæringer og anden relevant dokumentation klar, når du søger om fleksjob.
• Klag, hvis du er uenig: Hvis kommunen afviser dig uretmæssigt, kan du klage til Ankestyrelsen. Det er din ret.

Hvad sker der efter fleksjobbet?

Fleksjob er i mange tilfælde en langsigtet løsning. Nogle forbliver i fleksjob i mange år, mens andre går videre til ordinær beskæftigelse, hvis deres helbred forbedres. Der findes ingen tidsbegrænsning på, hvor længe du kan være i et fleksjob, og for mange er det den måde, de kan holde fast i tilknytningen til arbejdsmarkedet på trods af helbredsmæssige udfordringer.

Har du spørgsmål til reglerne, er du altid velkommen til at kontakte din kommunes jobcenter, Socialstyrelsen eller en rådgivningsorganisation som DH. Du behøver ikke at navigere i systemet alene.