Hvad er et flexjob – og hvem kan få det?
Et flexjob er et ordinært job med særlige vilkår. Det er beregnet til dig, der har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, og som ikke kan arbejde på normale vilkår – hverken på fuld tid eller deltid uden støtte. Flexjobbet giver dig mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet, selvom du ikke kan det samme som en kollega uden helbredsmæssige udfordringer.
For at blive visiteret til et flexjob skal kommunen vurdere, at du opfylder tre grundlæggende krav: Din arbejdsevne er varigt nedsat, nedsættelsen er væsentlig, og alle relevante tilbud om revalidering, behandling eller andre støtteforanstaltninger er afprøvet eller vurderet uegnede. Det er altså ikke nok at have en diagnose – kommunen skal lave en samlet vurdering af din situation.
Flexjob regler 2026 – hvad er nyt og hvad fortsætter?
De grundlæggende flexjob regler fra de seneste år fortsætter ind i 2026 uden større lovgivningsmæssige ændringer. Det betyder, at de regler, der blev indført med flexjobreformen i 2013, stadig danner rammen. Men det er vigtigt at holde sig opdateret, da satser og grænser justeres hvert år.
I 2026 gælder det fortsat, at flexjobbet kan etableres på helt ned til få timers arbejde om ugen, hvis din arbejdsevne kræver det. Der er ingen nedre grænse for timetal – det afgørende er, hvad du faktisk kan præstere uden at blive syg.
Løn og tilskud i 2026
Som flexjobber modtager du løn fra din arbejdsgiver for de timer, du arbejder. Lønnen aftales efter overenskomst eller individuel aftale – men aldrig under mindstelønnen i den relevante branche. Herudover modtager du et supplerende flexløntilskud fra kommunen, som kompenserer for din nedsatte arbejdsevne.
Flexløntilskuddet beregnes ud fra din arbejdsindtægt. Jo mere du tjener, jo lavere bliver tilskuddet. I 2026 kan det månedlige tilskud udgøre op til cirka 18.600 kroner (2024-niveau, reguleres årligt med satsreguleringen). Kontakt din kommune for de præcise satser, der gælder fra 1. januar 2026.
Et konkret eksempel: Hvis du arbejder 15 timer om ugen og tjener 8.000 kroner om måneden, vil kommunen beregne dit tilskud ud fra denne indkomst. Du modtager løn plus tilskud – og det er kommunen, der udbetaler tilskuddet direkte til dig.
Sådan ansøger du om flexjob
Processen starter i din kommune – nærmere bestemt i jobcenteret. Du kan selv henvende dig, eller du kan blive henvist af din sagsbehandler, læge eller andre fagpersoner. Her er de vigtigste trin:
- Kontakt jobcenteret: Book et møde og fortæl om din situation. Tag gerne dokumentation med fra din læge eller specialist.
- Rehabiliteringsteamet vurderer din sag: Kommunen skal som udgangspunkt forelægge din sag for et tværfagligt rehabiliteringsteam, inden de tager stilling til flexjob.
- Afgørelse: Kommunen sender dig en skriftlig afgørelse. Hvis du visiteres til flexjob, hjælper jobcenteret dig med at finde et egnet job.
- Find en arbejdsgiver: Du kan selv finde en arbejdsgiver, eller du kan få hjælp fra jobcenteret. Arbejdsgiveren og kommunen indgår en aftale om tilskud.
Husk, at du har ret til at få en bisidder med til alle møder i kommunen – det kan være en ven, et familiemedlem eller en repræsentant fra en handicaporganisation som Danske Handicaporganisationer (DH).
Dine rettigheder som flexjobber
Som flexjobber har du de samme grundlæggende rettigheder som andre ansatte. Du er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, du optjener ferie, og du har ret til sygedagpenge, hvis du bliver syg. Du er også omfattet af din arbejdsplads’ MUS-samtaler og andre personalegoder.
Kommunen er forpligtet til at følge op på dit flexjob mindst én gang om året. Formålet er at vurdere, om ordningen fungerer for dig – og om der er mulighed for at øge din arbejdsevne over tid. Disse opfølgningssamtaler er en ret, ikke en kontrol.
Hvad hvis kommunen afslår?
Får du afslag på flexjob, har du ret til at klage. Du skal først klage til kommunen inden for fire uger. Fastholder kommunen afgørelsen, kan du klage til Ankestyrelsen, som er den øverste klageinstans på det sociale område. Det kan være en god idé at søge hjælp fra DH, en faglig organisation eller en socialrådgiver, inden du klager.
Praktiske råd til dig som overvejer flexjob
- Dokumentér din helbredssituation grundigt – jo mere din læge kan beskrive om dine begrænsninger, jo bedre grundlag har kommunen for at træffe den rigtige afgørelse.
- Vær ærlig om, hvad du kan og ikke kan – det hjælper kommunen med at finde det rette match.
- Spørg jobcenteret om fleksjobambassadørordningen, hvor erfarne flexjobbere kan rådgive dig om, hvordan man finder et flexjob.
- Tjek Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Borger.dk for opdaterede satser og vejledninger i 2026.
- Overvej at kontakte Socialstyrelsen eller en lokal handicaprådgivning, hvis du har brug for yderligere vejledning om dine rettigheder.
Flexjob er en mulighed – ikke en fælde
Mange mennesker oplever flexjob som en livline – en måde at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, have kollegaer og bidrage til fællesskabet, selvom kroppen eller psyken sætter grænser. Reglerne i 2026 sikrer fortsat, at ordningen er fleksibel nok til at rumme meget forskellige situationer.
Har du spørgsmål om flexjob regler, er det altid en god idé at starte med et besøg på Borger.dk eller ringe til dit lokale jobcenter. Du er ikke alene i processen – og du har ret til hjælp og vejledning hele vejen igennem.