At være voksen med handicap i Danmark

Når du fylder 18 år, ændrer meget sig – også hvis du har et handicap. Pludselig skal du selv navigere i et system, som kan virke uoverskueligt. Måske har dine forældre hidtil stået for kontakten til kommunen, men nu er det dig, der skal tage ansvar for din egen sag.

Den gode nyhed er, at der findes masser af hjælp og støtte til voksne med handicap i Danmark. Det handler bare om at vide, hvor du skal kigge, og hvordan du får den hjælp, du har ret til. Denne guide giver dig et overblik over de vigtigste muligheder.

Hvilken hjælp kan du få som voksen med handicap?

Som voksen med handicap har du mulighed for at søge om forskellige former for støtte. Det afhænger af dit specifikke handicap og dine behov, men her er de mest almindelige muligheder:

Hjælpemidler og forbrugsgoder

Hvis du har brug for hjælpemidler i hverdagen, kan du søge om dem gennem din kommune. Det kan være alt fra kørestole og rollatorer til høreapparater, særlige computerprogrammer eller specialsenge.

Praktisk eksempel: Mette på 34 år har sclerose og har svært ved at gå længere distancer. Hun søgte kommunen om en el-kørestol, som hun nu bruger både til indkøb og sociale aktiviteter. Det tog cirka to måneder fra ansøgning til bevilling.

Personlig hjælp og pleje

Har du brug for hjælp til personlig pleje, rengøring eller andre praktiske opgaver, kan du søge om hjemmehjælp. Hvis dit behov er større, kan du måske få en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance), hvor du selv ansætter og styrer dine hjælpere.

Boligændringer

Hvis dit hjem skal tilpasses dit handicap, kan kommunen bevilge boligændringer. Det kan være ramper, døråbninger, lift eller ombygning af badeværelse.

Ledsagerordning

Er du mellem 18 og 67 år og har et handicap, der gør, at du ikke kan færdes alene udenfor, kan du søge om 15 timers ledsagelse om måneden. Ordningen er gratis og giver dig mulighed for at komme ud til koncerter, museer, indkøb eller andre aktiviteter.

Sådan søger du om hjælp i kommunen

Al hjælp til voksne med handicap går typisk gennem din kommune. Her er en trin-for-trin guide:

  • Find ud af, hvad du har brug for. Skriv ned, hvilke udfordringer du har i hverdagen, og hvad der ville hjælpe dig.
  • Kontakt din kommune. Ring eller skriv til kommunens handicapafdeling. Du kan finde kontaktoplysninger på kommunens hjemmeside.
  • Bed om et møde. Kommunen skal vurdere dine behov. Forbered dig ved at samle dokumentation fra læge, hospital eller andre fagpersoner.
  • Søg skriftligt. Det er altid en god idé at søge skriftligt, så du har dokumentation for din ansøgning.
  • Vent på afgørelse. Kommunen skal behandle din sag inden for rimelig tid. Spørg gerne, hvornår du kan forvente svar.

Tip: Hvis du har svært ved at overskue processen, kan du tage en bisidder med til møder. Det kan være en pårørende, en ven eller en rådgiver fra en handicaporganisation.

Hvad gør du, hvis du får afslag?

Det kan være frustrerende at få afslag på en ansøgning, men det er vigtigt at vide, at du kan klage. Her er dine muligheder:

  • Bed om en skriftlig begrundelse. Kommunen skal forklare, hvorfor du har fået afslag.
  • Overvej at klage. Du har fire uger til at klage over afgørelsen. Klagen sendes til kommunen, som genvurderer sagen.
  • Ankestyrelsen. Hvis kommunen fastholder afslaget, går sagen automatisk videre til Ankestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse.

Statistik fra Ankestyrelsen viser, at mange klager faktisk fører til en ændret afgørelse. Så det kan godt betale sig at klage, hvis du mener, at kommunen har truffet en forkert beslutning.

Organisationer der kan hjælpe dig

Du behøver ikke stå alene med det hele. Der findes flere organisationer, der kan rådgive og støtte dig:

  • Danske Handicaporganisationer (DH) – paraplyorganisation for over 30 handicaporganisationer i Danmark.
  • DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) – gratis rådgivning om dine rettigheder og hjælp til at navigere i systemet.
  • Specialiserede foreninger – f.eks. Spastikerforeningen, Dansk Blindesamfund, Scleroseforeningen, Landsforeningen Autisme m.fl.
  • Socialstyrelsen – national myndighed med viden og vejledning på handicapområdet.

Job, uddannelse og fritid

At have et handicap betyder ikke, at du ikke kan arbejde, uddanne dig eller have et aktivt fritidsliv. Der findes flere støttemuligheder:

Uddannelse

På uddannelser kan du søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS), som kan være alt fra studiestøttetimer til særlige hjælpemidler. Kontakt din uddannelsesinstitution for at høre mere.

Arbejde

Jobcentret kan hjælpe dig med at finde job og vurdere, om du har brug for særlige hjælpemidler på arbejdspladsen, personlig assistance, fleksjob eller førtidspension.

Praktisk eksempel: Jonas på 28 år er døv og arbejder som grafiker i et fleksjob. Hans arbejdsgiver fik bevilget en tegnsprogstolk til møder, og Jonas bruger specialsoftware betalt af kommunen.

Fritid

Mange kommuner og foreninger tilbyder handicapidræt og sociale aktiviteter. Parasport Danmark er et godt sted at starte, hvis du vil dyrke sport.

Dine rettigheder som voksen med handicap

Som voksen med handicap har du ret til:

  • At blive behandlet med værdighed og respekt
  • At få din sag behandlet individuelt
  • At få kompensation for dit handicap, så du kan leve så normalt som muligt
  • At klage over afgørelser, du er uenig i
  • At få aktindsigt i din egen sag

Husk at kommunen er der for at hjælpe dig – ikke omvendt. Du har ret til at stille krav og bede om den hjælp, du har brug for.

Tag det første skridt i dag

Det kan virke uoverskueligt at navigere i systemet som voksen med handicap. Men start med ét skridt ad gangen. Skriv ned, hvad du har brug for, og kontakt din kommune eller en handicaporganisation for rådgivning. Du fortjener et godt liv med den støtte, der skal til.

Videre til værktøjslinje